“Jeg vil også være humo…”
9.7.2009
Om man knalder en mand eller en kvinde, om man knalder med regnfrakke på, eller med en sæk over hovedet kan sgu da være lige meget.
“Mor – hvad betyder det egentligt at være homo,” spurgte min ældste søn forleden.
Det var tid til endnu en gang lige at hjælpe ham med at få styr på nogle af alle de -nye- udtryk, han støder på i skolen. Han er otte.
“Det er en mand eller en kvinde, der er kæreste med en af samme køn,” svarede jeg smilende, mens jeg rørte lidt i en eller anden gryde.
“Adr,” kom det det prompte fra ham.
“Adr,” spurgte jeg og kiggede spørgende på ham.
“Det er ulækkert! Det siger de andre ovre i skolen,” svarede han.
“Er Svend ulækker?” spurgte jeg og refererede til vores overbo og meget nære ven.
“NEJ,” svarede han totalt afvisende og noget flov.
“Jeg vil også være humo... Jeg vil også være humo,” lød det fra den anden ende af rummet, og i det samme kom min yngste søn løbende.
Han havde som sædvanlig ikke rigtig fattet, hvad det hele handlede om, men han ville bare gerne være ligesom Svend.
“Du må gerne være humo,” svarede jeg, og vi grinede alle sammen.
Men jeg må indrømme, at jeg blev træt ved tanken om, at vi i år 2009 stadig har travlt med hvilken seksuel tilknytning, man har. Børnene i skolen har jo ikke fundet på det selv. Det kommer fra de voksne.
Om man knalder en mand eller en kvinde, om man knalder med regnfrakke på, eller med en sæk over hovedet kan sgu da være lige meget.
Jeg har aldrig hørt, at ens seksuelle orientering skulle have betydning for, hvorvidt man kan føre en normal samtale, eller at det skulle have indflydelse på, hvor stort et hjerte man har.
Det handler vel om at elske og om at være elsket. Det handler om at behandle hinanden ordentligt og om at rumme, at der er mange måder at gøre tingene på, og at der er mange måder at være menneske på.
Og hvis man skal knalde i missionærstilling hver gang for at være normal – så vil jeg nødigt være normal!
