“Flere blowjobs!”
8.10.2008
“Min oplevelse er, at mange mænd i parforhold synes, de får for få blowjobs. Det er synd, for det er da den nemmeste gave, en kvinde kan give sin mand!”
Men hvad kan manden gøre for at hjælpe hende til større gavmildhed? For det første er det godt at huske på, at kvinder har mere lyst til at give, når de selv er fyldt op med opmærksomhed og kærlighed.
Derudover er det godt at vide, at kvinder kan være hysteriske, når det kommer til hygiejne. Vi har brug for at vide, at manden er ren og HELT nyvasket. Derfor er det en god ide, at du vasker dig med intimsæbe (der ikke indeholder parfume) OG husker at fortælle hende, at du lige har vasket dig. Dillere, der lugter af gammel ged og deo, er nemlig et no-go.
Kvinder kan godt lide mænd, der tør tage styring. Fortæl hende at du gerne vil have, at hun tager dit kæreste eje i munden. I bydeform. For du kan med fordel nemlig godt være styrende og modtagende samtidig.
Mænd kan godt lide at se hele herligheden forsvinde. Kvinder er bange for ikke at kunne styre tempoet selv og derfor bange for ikke at kunne trække vejret. Hvis du lægger hendes hånd med et greb om roden, afkortes anakondaen for hende, og visuelt ser det ud, som om hun har hele dyret i munden. Hun kan trække vejret og voila – Det hele er væk, og det er jo imponerende!
Det er vigtigt, at du står, ligger eller sidder stille, og lader hende gøre bevægelserne i sit eget tempo. Fortæl hende verbalt, hvad hun allerede gør, der er dejligt, og hvad der vil gøre dig gladere.
Mange kvinder er usikre og bange for, at det de gør, ikke er godt nok. Bange for at de ikke er ligesom i filmene. Men mænd er ikke ude efter et pornoblowjob.
Det perfekte blowjob er, når hun giver med hjertet uden at forvente at få noget igen. Det er, når hun er nysgerrig. Undersøger ham legende – imens hun lægger mærke til hans reaktion. Det er, når han nærmer sig stjernerne, og hun pludselig ikke længere ændrer stilling – og i samme tempo bliver ved til han eksploderer.
Et blowjob givet fra hjertet er aldrig mekanisk og intetsigende ‘som i filmene’. Det gode blowjob er gaven fra hjertet, uden afbrydelser.
> Læs klummen på 24 timer

