Døden skal man lære at leve med

29.10.2009

Da jeg arbejdede som jordemoder i Indien, var det normalt, at en familie havde prøvet at miste et barn eller to

I dag er det min datters fødselsdag. Dagen skal fejres med en familietur i svømmehallen og pandekager til aftensmad. Det er en dag, børnene altid ser frem til.

Men der er ingen lagkage på bordet i dag og ingen lys, der skal pustes ud. For min datter lever ikke længere.

Min datter er død.

På søndag er det Allehelgensdag. Og rundt omkring i kirkerne er der gudstjenester hvor man samles, tænder lys og mindes de døde. Vi tror ikke på Gud, vi tror på virkeligheden, så vi bliver hjemme, men i princippet er det det samme vi gør, når vi fejrer min datters fødselsdag.

Vi tillader os selv at savne, elske og tale om noget, der har beriget vores liv. Og vi tillader os at tale om den kærlighed, som stadig lever videre i os.

Når jeg fortæller folk om min datter og om dét, at hun ikke længere er her, bliver jeg ofte mødt med en tung, tung stemning. Og det ender altid med, at det er mig, der skal finde på noget for at peppe stemningen op, som om jeg har sagt noget forbudt.

Da jeg arbejdede som jordemoder i Indien, var det normalt, at en familie havde prøvet at miste et barn eller to.

Der talte vi om det som en del af livet

Det er som om, at vi i Danmark ikke tør leve med kærligheden til de døde, men i stedet prøver at fortrænge sorgen ved ikke at tale om den.

Tænk, hvis vi formåede at tale om døden og dét at miste nogen, man holder af, som noget, der også beriger vores liv.

Når man mærker døden helt tæt på, mærker man også livet. Man mærker lysten til at dele ud at sin kærlighed og til at være nærværende. Det er en kæmpe gave.

Hvis jeg havde muligheden for at vælge mellem at få min datter tilbage eller at få den visdom, der følger med det at miste, ville jeg til en hver tid vælge min datter. Men kunne jeg vælge begge dele, ville dette være mit største ønske.

Døden skal man ikke komme sig over – for man kommer sig ikke over kærlighed! Døden skal man leve med. Den er virkelig.

> Læs klummen på 24 timer