Av min diller!

26.3.2009

Mens jeg stod under bruseren, sad min søn yngste søn ved siden af i sit badekar.

Jeg så godt, at han under vandet virkelig fik onduleret sin bedste ven, men jeg havde ærligt talt mere travlt med at vaske hår. Da jeg efterfølgende tørrede ham, begyndte han at klage højlydt over, at hans diller gjorde ondt.

Jeg kastede et hurtigt blik og konstaterede, at der faktisk dryppede blod fra den lille regnorm.

Jeg trøstede ham og sagde, at det nok var fordi, han havde nulret den lige lovligt kraftigt, at det ikke gjorde noget, og at den nok skulle blive fin igen.

Vi gik stille og fredeligt ovenpå til resten af mine drenge.

I det sekund han så de andre hankønsvæsener, stak han i et kæmpe hyl.

“Min diller gør ondt. Der kommer blod,” råbte han og kastede hovedet tilbage. Nu var der endelig nogen, der forstod ham.

“Hvad er der nu sket?” spurgte min mand med store, bekymrede øjne og for op.

“Han fik også toiletsædet ned over den i morges.” Panikken var tydelig.

“Han har bare trukket i den,” prøvede jeg at indskyde.

“Kommer den til at du igen?” spurgte storebror, der var helt nede og nærstudere den sårede soldat.

Jeg var målløs og kunne slet ikke lade være med at grine. Efter stemningen at dømme skulle man tro, at den var faldet af. Men det var bestemt ikke morsomt. Det handlede jo ikke om en lille rift – det handlede om, at DEN var såret.

Vi kvinder kommer aldrig til at forstå det. Vi kommer aldrig til at forstå, hvor vigtig hans ‘bedste ven’ er for ham. Men vi gør det så meget lettere for os selv, hvis vi bare accepterer, at sådan er det.

En klog kvinde hilser dagligt på sin kærestes kæreste eje. Hun kysser den godmorgen og kærtegner den blidt, idet hun går forbi. Hun omtaler den jævnligt med rosende ord, sover med den i hånden og taler aldrig dårligt om den.

For når du værdsætter den, som han selv gør, vil han elske dig endnu højere, og han vil få endnu mere lyst til at give dig det, du går og ønsker dig. Og er dét ikke dejligt?

> Læs klummen på 24 timer